Råvarer til hjemmelavede glasurer
De første materialer til de første glasurer
Om at lave glasurer selv
Interessen for hjemmelavede glasurer er stigende, men det kan virke svært at komme i gang. Både fordi nogle tror det er svært og fordi man tror det kræver en masse investeringer.
På denne side og de efterfølgende vil jeg give basal viden til at komme i gang, og forslag til et begrænset antal materialer, samt tre simple opskrifter.
Der er flere fordele ved at starte med få råvarer.
– det er billigere
– det fylder ikke så meget
-det gør det nemmere at lære hvad man gør
Kurser
Jeg laver gerne kurser i glasurfremstilling. Kommer gerne ud og gør det i jeres værksted. Så kan I købe råvarerne eller jeg kan medbringe dem.
Men hvis man skal forstå lidt om hvad man gør, er det vigtigt ikke bare at afprøve en masse glasurer med en masse dyre materialer.
Så start med få råvarer
(klik på billedet)
Om råvarer til hjemmelavede glasurer
Man kan nøjes med ret få råvarer. Man kan skelne mellem råvarerne til den rå glasur og råvarer til at farve glasuren.
Men de to ting påvirker hinanden. Fx vil kobberoxyd normalt farve en glasur grøn, men kan også give brun. Og titan der normalt bruges til at farve hvid, kan nogle gange give blå eller gul.
De første råvarer til stentøjsglasurer
Man kan nøjes med ret få råvarer til at starte med. Til grundglasurerne vil jeg anbefale følgende som er meget billige råvarer:
Feldspat – Kaolin – Kridt – kvarts – Bor-fritte – (Nephelin syenit) – (pibeler)
Feldspat er grundstenen i de fleste hjemmelavede glasurer til stentøj, da det indeholder alle de stoffer der er nødvendige i en glasur.
Der findes flere udgaver. Der er ikke de store forskelle på om det er en feldspat med Natrium eller Kalium. eller om det er en med begge dele.
Kaolin er også et stof der indeholder flere af de dele der er i en glasur.
Kridt får stentøjsglasurer til at smelte bedre ud. Det kaldes en flux.
Kvarts kaldes for glasset i glasuren. Egentligt er det bare meget meget finkornet sand. Findes som en del af både feldspat og kaolin, men ofte vil man gerne tilsætte mere.
Bor-Fritte nr 169. Der er mange slags fritter. De indeholder ofte ting der ikke kan tilføjes nemt med de andre råvarer. Ofte for at sænke smeltepunktet.
Bor-fritte sænker smeltepunktet, og stabiliserer glasuren på samme tid. Der findes mange slags, med lidt forskelligt indhold.
Til at starte med vil jeg anbefale en bor-fritten nr 169. Den er også almindelig brugt i mange udenlandske opskrifter.
Læs mere: Digitalfire. Glazy
Der findes også alkalifritter. De sænker også smeltepunktet, men indeholder ikke bor, og stabiliserer derfor ikke glasuren på samme måde. Og så er der fritter der er en blanding af de to.
Hvis man på et tidspunkt skal have en alkali-fritte er A2120 god, og bruges meget i opskrifter på nettet.
Pibeler (Ball Clay) minder om kaolin i sammensætning.
Jeg kan godt lide at erstatte noget af kaolinen med pibeler. Som fx i den en af de opskrifterne her på siden. Det giver en glasur der er nemmere at arbejde med, og som kan pensles. Læs mere om pibeler ift kaolin her: Keramiske glasurers basale egenskaber.
Man kan evt tilføje andre ting, som fx tilføjer mere flux til glasuren. Flux er det der får glasuren til at smelte ud. (klik)
Nephelin syenit. Keramisk set er det en slags feldspat.
Men tilfører mere flux. Findes i mange glasuropskrifter.
Dolomit er en variant af kridt.
Men giver mindre klare farver, og en mere mat glasur. Man kan prøve at erstatte kridt 1:1 med dolomit for at ændre farven. Men lav en prøve først.
Kalcium-borat. Tilfører også flux til glasuren. Er svært at få, og de fleste bruger bor-fritter i stedet
ZInkoxyd: Findes i mange glasurer. Men er ret dyrt.
De farvende stoffer
Man kan købe forskellige færdige farvestoffer til at komme i glasuren. De kaldes universalfarver eller stains. Men de er ret dyre.
Men egentligt er farverne bare oxider af forskellige metaller. Som fx jern-oxid (rust) og kobberoxid (ir). Og nogle kan fås ret billigt.
Men til nogle farver som rent gul og rød er man nød til at købe de færdige universalfarver.
De første oxider
De første man bør prøve er efter min mening følgende fem. Med disse fem har man næsten hele farvecirklen.
Man kan starte med Jern, Kobolt og Titan. Det er dem jeg bruger mest. Så kan man også overskue ens eksperimenter bedre, end hvis man har for mange muligheder.
Titan
Jern
Mangan
Kobolt
Kobber
Jern: Jernoxid er egentligt bare rust. Billigt og giver varme brunlige farver fra gulbrun til rødbrun.
Titan: Det almindeligste hvide farvestof i maling. Farver også hvid i glasurer. Men kan give andre farver i visse glasurer. Og påvirker også de andre farvende oxider. Man kan fx ikke nødvendigvis regne med at lidt hvid titan i en blå glasur gør den lyseblå.
Kobolt: Blå. Dyrt, men bruges i små mængder. Og er svært at undvære.
Mangan: Lige så billigt som jern, og giver også brunlige farver. Men helt anderledes kølige brune farver.
Kobber: Giver grøn. Nogle elsker farven, men jeg bryder mig ikke om den. Kan også give brune farver.
Der findes også mange andre oxider der kan bruges, men dem klarer man sig fint uden indtil man vil eksperimentere mere. Fx (klik)
Zirkon: Hvid. Det farvestof der normalt bruges til glasurer på håndvaske, mm, da det også gør glasuren mere hård.
Tin: hvid, meget dyrt.
Krom: Grønt. Kan bruges til grønne glasurer i stedet for kobber. Men er også berømt for at kunne give pink glasurer sammen med Tin.
Oxidernes farver i raku
To billeder af samme skål. Til venstre normal oxyderende brænding.
Til højre reducerende brænding.
Bemærk den er reduceret i brændingen. Ikke så meget i savsmuldet, da den ikke er sodet
Raku er en spændende form for keramik hvor brændingen er meget anderledes end normal brænding i en elovn. Og det har indflydelse på glasurernes farve som det ses på de to billeder af samme skål herover.
Jeg vil ikke skrive så meget her om rakuprocessen lige her, men mere om hvordan oxiderne ovenfor reagerer på brændingen.
Ilt eller ikke ilt. Det er spørgsmålet
Normal i en elovn er der rigeligt ilt til stede, men når brændingen foregår med afbrænding af gas eller brænde, bruger den afbrænding en del af ilten eller måske hele ilten. Det skyldes at enhver afbrænding bruger ilt.
En brændeovn har brug for ilten; lukker man for tilførslen af luft slukker ilten. Den bliver kvalt. Det samme når man sætter et glas over et lys.
Og det samme sker i en rakuovn. Men brænderen suger luft med ind. Derfor kan man justere hvor meget ilt der kommer med ind ved afstanden af brænderen til tønden. Er den tæt på kan den ikke suge meget ilt ind, og ofte vil man kunne se at der kommer flammer op af hullet i toppen. Simpelthen fordi gassen ikke har kunnet afbrændes helt inden i raku-tønden.
Hvis der er meget ilt er brændingen oxyderende, dvs iltende, og farverne bliver klare som man kender dem. Fjernes ilten er brændingen reducerende, dvs uden ilt. Du skal ikke forveksle med den reduktion man kan lave efter brændingen ved at komme tingen ned i savsmuld og sætte låg på. Men det er samme princip. Man kvæler en ild.
Men hvad med farverne? Det er nemmest af forstå med kobber og jern, som vi også kender fra hverdagen.
Kobber er rødligt, men bliver til grønt ir når det iltes.
Jern er metallisk, sort, men bliver til rød rust når det iltes
Omvendt bliver ir til kobber igen når det reduceres, og rust bliver til jern når det reduceres.
Man kan vise det sådan her:
Sjovt nok bytter de faktisk farve mellem rød og grøn.
Og der er også forskellige mellemformer, blandt andet den ret svære og flotte okseblodsglasur.
Andre oxyder i raku:
Kobolt er altid blå. Meget blå. Blandes den med kobber vil den sominere den grønne kobber. Men i reduceret brænding, vil den røde og metalliske kobber dominere over den.
Mangan er normalt kølig brun, og bliver mørkere i stærk reduktion.
Krom skifter ligsom kobolt ikke farve. Er altså en god grøn til reducerende brænding
Røde og gule stains: Mange bruger stains til at farve deres glasurer, eller glasurer indeholder stains. Især rød og gul som er svære at lave i klare farver. De kan ikke tåle kraftig reduktion, og forsvinder nemt. På billedet med de to udgaver af samme skål herover, kan man dog se at det er lukkedes at beholde en gul kant på den der er størkt reduceret.
Titan påvirker andre glasurer meget i reduktion. Kan give de tydelige farver som en reduktion ofte fjerner
Flere billeder vil komme til
Tre simple opskrifter på glasurer til stentøj
Disse tre glasurer viser lidt om hvad man kan ændre på glasuropskrifter.
Blågrøn med prikker
| Feldspat | 40 % |
| Kridt | 40 % |
| Kaolin | 20 % |
| . | |
| . | |
| Kobber-oxyd | 2 % |
Et godt eksempel på en simpel glasur med kun tre råvarer.
Flere af mine glasurer består kun af disse tre råvarer.
Kopper gør at den bliver grøn. Men prøv også med andre oxider. Fx.
0,5 % Coboltoxyd, eller
2 % Jernoxyd
Midnatsblå
| Feldspat | 44 % |
| Kvarts | 22 % |
| Kridt | 17 % |
| Kaolin | 9 % |
| Pibeler | 8 % |
| Kobolt-oxyd | 0,5 % |
I forhold til den blågrønne, er der sket to ændringer i grundglasuren
Halvdelen af kaolinen er erstattet med pibeler. Det gør den nemmere at pensle og gør glasuren mere robust.
Der er tilsat kvarts. Det gør den færdige glasur mere stabil og hård.
Man behøver ikke både kaolin og pibeler for at prøve opskriften, men kan erstatte den ene med den anden. Det vil ikke give helt den samme glasur, men den vil ligne meget.
Men den vil også være anderledes at komme på.
Den er blå pga kobolt. Men prøv evt andre oxider
Sort rødler
| Rødler | 55 % |
| Feldspat | 30 % |
| Kridt | 15 % |
| . | |
| . | |
| Kobolt-oxyd | 1 % |
Her er en glasur baseret på rødler.
Rødler kan man opfatte som en blanding af pibeler og feldspat, men med en masse jern i.
Jern og kobolt giver i de rette mængder en sort glasur.
Glasuren vil også kunne laves uden rødler, men med pibeler. Men i så fald skal der tilsættes jern. Og måske andre stoffer for at få de rette egenskaber ved glasuren
Læs mere om hjemmelavede glasurer
Om hvad der egentligt er i de enkelte råvarer: 4 stofgrupper i glasuren
Om hvilke egenskaber ved glasuren man kan påvirke, Fra pensling til mathed: Keramiske glasurers basale egenskaber.
22 svar til “Lav dine egne glasurer”
-
Hejsa.
Vi er et par stykker i Odense, som er interesseret i et kursus i glasurforståelse og fremstilling. Kunne det lade sig gøre? Og måske endda i Odense?-
Ja naturligvis. Og undskyld det sene svar.
Og også gerne i Odense.
Hvad vil I have ud af det? Lad os skrive om det. JEg kan vist ikke sende en mail til dig, men skriv gerne til min mail.
glasur@erikbreum.dk eller erikbreum@gmail.com
-
-
Kære Erik,
Tak for at du deler ud af dine erfaringer med keramik og fremstilling af egne glasurer. Det er meget inspirerende, og nu vil jeg kaste mig ud i det 🙂
Ved du hvordan det forholder sig med regler om fødevaresikkerhed, hvis man har lavet sin egen glasur, og bruger den i f.eks. kopper, som man vil sælge? Skal alle glasurer testes, eller er det kun hvis man tilsætter specielle stoffer/mineraler?Mange hilsner
Stine-
Tak for rosen. Det er jo det der får en til at skrive.
Fødevaresikkerhed er en stor ting, og mange ting påvirker det. Både glasurens indhold, brændingen, leret og mange andre ting.
Det er måske nok nemmere at sige hvilke ting der kan gøre den fødevareUsikker.
Giftige ting i glasuren, såsom bly og kadmium. De er heldigvis forbudte. Men andre ting kan være mindre giftige.
Temperaturen. Glasuren skal være smeltet helt ud.
Overfladen. Matte eller krakelerede glasurer samt krystalglasurer er mere tilbøjelige til at lække ting, eller fødevarer kan gemme sig i sprækkerne.Så som du kan se kan man ikke garantere at en glasur er fødevaresikker. Det aghænger også af brændingen
-
-
Jeg vil begynde at prøve at lave mine egne glasurer og vil starte med blågrøn med prikker. Du skriver der skal bruges feldspat. Men jeg er i tvivl om hvilken jeg skal købe. På Silicas hjemmeside har de noget der hedder
feldspat soda/nateonfeldspat og en der hedder
Feldspat Potash / Kalifeldspat.
Så er i tvivl om hvilken jeg skal bruge. Håber du kan kan hjælpe med et svar.
Mvh
Mette-
Ja der findes mange slags feldspat, men for en der begynder på sine glasurer er der ikke den store forskel på dem.
Så det betyder ikke meget om det er en feldspat med natrium, kalium eller en blanding. Når man bliver mere erfaren er der mindre forskelle mellem dem, men for en begynder spiller det ingen rolle
-
-
Hej Erik, hvad vil prisen være på et 1 dags kursus for 2 øvede keramiker på hjemme Butik/workshob plus alle de ting du mener der skal bruges, tror de er ok inde i det, men ønsker en breder viden..:-) stedet ligge lige uden for Aabenaa..:-)
Venlig hilsen Torben
-
Undskyld det sene svar.
Vender tilbage med det.
Kan du skrive på min mail om hvad du synes det skal indeholde? Eller måske lidt om hvad I kan og gør i forvejen?
-
-
Hej Erik!
Det var en dejlig pædagogisk tilgang til glasurfremstilling! Tak for det! Jeg eksperimenterer meget med egne glasurer, men synes de fleste bliver ‘flade’ og for ensartede i overfladen. Hvad kan man tilføre for at give ‘spil’, struktur og nistre? Hvad er det i din meget enkle blå glasur med pletter, der gir pletterne?
På forhånd tak.-
Detr er nok to ting. Dels at den ikke er sigtet, og dels at den indeholder meget aluminium fra feldspat, og ret lidt kvarts.
-
-
Kære Erik,
Tak for at du deler opskrifter her på siden.
Vil jeg kunne lave en sort mat glasur til stentøj med følgende ingredienser og hvad skal blandingsforholdet være, hvis det er muligt.
1. Feldspat
2. Kridt
3. Ball Clay
og Jern og cobolt som oxider
Med venlig hilsen
Max-
Hej Max
Ja du kan sagtens lave en grundglasur af de tre ting. Og du kan sagtens farve den sort med jern og kobolt.
Det du kalder Ball Clay, hedder pibeler på dansk. Men det varierer meget i sammensætning after hvor det er gravet op af jorden. Det minder også meget om kaolin, så du kan også tage udgangspunkt i opskriftermed kaolin.
Men prøv at variere opskriften lidt da der som sagt er forskel på materialerne, da det er naturmaterialer.For at kunne lave flere glasurer ville jeg supplere med kvarts, som er meget billigt
Ift farverne er sort en blanding af mange oxyder. Ofte en del jern og mangan da de er mærke og er billige. Men der er begge brune, så der skal noget blåt eller grønt til hvis det skal være sort. Ofte bruger man Kobolt-oxyd, selvom det er ret dyrt. Men der skal ikke meget til.
Oposkriften herover med rødler er et eksempel på det. Her bruger jeg rødler, da der i det allerede er især jern men også lidt mangan.
Man kan købe rødler sompulver, men du kan også prøve at bruge pibeler med noget feldspat og lidt kridt i som erstatning. Men så er man igen ude i at teste. Men der er vilkårerne med at lave glasurer selv. Og noget af det sjove
Erik
-
prøv fx som udgangspunkt
40 feldspat
40 Pibeler
20 Kridt8 jern
1 kobolt
-
-
-
Kære Erik
Mange tak for din letforståelige vejledning i at fremstille glasur.
Jeg har en opskrift på en løbeglasur, hvor der skal bruges Calcium borat fritte. Så vidt jeg kan se, kan denne ikke købes hverken hos Cerama eller Silica Nordic. Kan jeg erstatte med en anden fritte?
På forhånd tak.-
De fleste forhandlere angiver indholdet i fritterne. Calcium borat fritte er et ret vidt begreb. Men de indeholder bor (B) som primær flux og calcium (Ca) som sekundær flux. Men ingen alkali som fx natrium og kalium (Na, K)
Hvis du kun kan finde en fritte med bor, men uden calcium, kan du tilsætte lidt kalk/kridt som tilfører calcium.Og tak for rosen
mvh
Erik
-
-
Hej Erik,
Jeg når nydt stor glæde af dine opskrifter og dejlige resultater.
Tusind tak for det.
Jeg har længere forsøgt at producere en lyserød/sart rosa…. Jeg har forsøgt mig med Rutil og Siliciumkarbid, manganoxid – i forskellige kombinationer såvel som enkeltvis… lyserød blev det ikke.
Har du en idé?
Mvh Lene-
HEj Lene
Lyserøde er svære, men bliver næsten altid lavet med tin og så en anelse krom. Og det er altså ret lidt krom. Søg evt på glazy.org efter pink.
Problemet er at krom fordamper ved de grader vi brænder ved, så ofte kan kanterne blive hvide, de der er størst fordampning der.mvh
Erik-
Tusind tak for dit svar.
Jeg fortsætter med at lave prøver. Nu har jeg fundet opskrifter på Glazy med tin og krom. Måske har jeg tilsat for meget krom.
-
-
-
HEJ
JEG LAVER GLASUR OG KAN SE AT JEG IKKE LÆNGERE KAN KØBE CUSTER FELDSPAR, HVAD KAN JEG ERSTATTE DET MED-
Hej Inger
Feldspat er jo et mineral der graves op fra jorden, så kan variere ret meget.
MEn prøv med en anden feldspat som du kan få fat i.
Det vigtigste er om det er en med natrium eller kalium. Eller en blanding.mvh
Erik
-
-
Hej Erik
Har du erfaring med at erstatte rødler med blåler i en sort glasur?
Jeg har nemlig prøvet en opskrift til en sort der består af feldspat, blåler kobolt oxyd. Har dog brugt den som en slags begitning, da jeg tænkte at det var en sådan (pga konsistensen) 🤗 men når der er feldspat i så er del vel ikke tale om en begitning længere? Da begitning jo er lerfarve …
Jeg er blot nysgerrig på om man kan erstatte rødler med blåler i den glasur du har listet. Og så tænker jeg på hvor meget vand man skal tilføre de enkelte glasurer hvilken “tykkelse”? Det synes jeg ikke rigtigt at du omtaler.
Det er en meget god side om glasurer du har lavet. En virkelig overskuelig gennemgang for emnet er jo kæmpe stort. Vh Mette S.-
Ja, har meget erfaring me det. Man får en glimrende sort med blåler, feldspat og 1-2% koboltoxyd.
Men man kan ikke erstatte blåler med rødler direkte. Blåler smelter ved en meget lavere temperatur. Blåler i Danmark har været rødler en gang, men regnen har skyllet kalken ud af det. Derfor ligger blåler i toppen og rødler dybere nede når man graver det ud.
Men detbetyder også at man kan lave noget der minder om blåler ved at tage rødler og tilsætte kalk. Hvor meget afhønger af hvilke rødler og blåler mann har. Men ca 10-30%
-
Skriv et svar