Råvarer til hjemmelavede glasurer
De første materialer til de første glasurer
Om at lave glasurer selv
Interessen for hjemmelavede glasurer er stigende, men det kan virke svært at komme i gang. Både fordi nogle tror det er svært og fordi man tror det kræver en masse investeringer.
På denne side og de efterfølgende vil jeg give basal viden til at komme i gang, og forslag til et begrænset antal materialer, samt tre simple opskrifter.
Der er flere fordele ved at starte med få råvarer.
– det er billigere
– det fylder ikke så meget
-det gør det nemmere at lære hvad man gør
Kurser
Jeg laver gerne kurser i glasurfremstilling. Kommer gerne ud og gør det i jeres værksted. Så kan I købe råvarerne eller jeg kan medbringe dem.
Men hvis man skal forstå lidt om hvad man gør, er det vigtigt ikke bare at afprøve en masse glasurer med en masse dyre materialer.
Så start med få råvarer
(klik på billedet)
Om råvarer til hjemmelavede glasurer
Man kan nøjes med ret få råvarer. Man kan skelne mellem råvarerne til den rå glasur og råvarer til at farve glasuren.
Men de to ting påvirker hinanden. Fx vil kobberoxyd normalt farve en glasur grøn, men kan også give brun. Og titan der normalt bruges til at farve hvid, kan nogle gange give blå eller gul.
De første råvarer til stentøjsglasurer
Man kan nøjes med ret få råvarer til at starte med. Til grundglasurerne vil jeg anbefale følgende som er meget billige råvarer:
Feldspat – Kaolin – Kridt – kvarts – Bor-fritte – (Nephelin syenit) – (pibeler)
Feldspat er grundstenen i de fleste hjemmelavede glasurer til stentøj, da det indeholder alle de stoffer der er nødvendige i en glasur.
Der findes flere udgaver. Der er ikke de store forskelle på om det er en feldspat med Natrium eller Kalium. eller om det er en med begge dele.
Kaolin er også et stof der indeholder flere af de dele der er i en glasur.
Kridt får stentøjsglasurer til at smelte bedre ud. Det kaldes en flux.
Kvarts kaldes for glasset i glasuren. Egentligt er det bare meget meget finkornet sand. Findes som en del af både feldspat og kaolin, men ofte vil man gerne tilsætte mere.
Bor-Fritte nr 169. Der er mange slags fritter. De indeholder ofte ting der ikke kan tilføjes nemt med de andre råvarer. Ofte for at sænke smeltepunktet.
Bor-fritte sænker smeltepunktet, og stabiliserer glasuren på samme tid. Der findes mange slags, med lidt forskelligt indhold.
Til at starte med vil jeg anbefale en bor-fritten nr 169. Den er også almindelig brugt i mange udenlandske opskrifter.
Læs mere: Digitalfire. Glazy
Der findes også alkalifritter. De sænker også smeltepunktet, men indeholder ikke bor, og stabiliserer derfor ikke glasuren på samme måde. Og så er der fritter der er en blanding af de to.
Hvis man på et tidspunkt skal have en alkali-fritte er A2120 god, og bruges meget i opskrifter på nettet.
Pibeler (Ball Clay) minder om kaolin i sammensætning.
Jeg kan godt lide at erstatte noget af kaolinen med pibeler. Som fx i den en af de opskrifterne her på siden. Det giver en glasur der er nemmere at arbejde med, og som kan pensles. Læs mere om pibeler ift kaolin her: Keramiske glasurers basale egenskaber.
Man kan evt tilføje andre ting, som fx tilføjer mere flux til glasuren. Flux er det der får glasuren til at smelte ud. (klik)
Nephelin syenit. Keramisk set er det en slags feldspat.
Men tilfører mere flux. Findes i mange glasuropskrifter.
Dolomit er en variant af kridt.
Men giver mindre klare farver, og en mere mat glasur. Man kan prøve at erstatte kridt 1:1 med dolomit for at ændre farven. Men lav en prøve først.
Kalcium-borat. Tilfører også flux til glasuren. Er svært at få, og de fleste bruger bor-fritter i stedet
ZInkoxyd: Findes i mange glasurer. Men er ret dyrt.
De farvende stoffer
Man kan købe forskellige færdige farvestoffer til at komme i glasuren. De kaldes universalfarver eller stains. Men de er ret dyre.
Men egentligt er farverne bare oxider af forskellige metaller. Som fx jern-oxid (rust) og kobberoxid (ir). Og nogle kan fås ret billigt.
Men til nogle farver som rent gul og rød er man nød til at købe de færdige universalfarver.
De første oxider
De første man bør prøve er efter min mening følgende fem. Med disse fem har man næsten hele farvecirklen.
Man kan starte med Jern, Kobolt og Titan. Det er dem jeg bruger mest. Så kan man også overskue ens eksperimenter bedre, end hvis man har for mange muligheder.
Titan
Jern
Mangan
Kobolt
Kobber
Jern: Jernoxid er egentligt bare rust. Billigt og giver varme brunlige farver fra gulbrun til rødbrun.
Titan: Det almindeligste hvide farvestof i maling. Farver også hvid i glasurer. Men kan give andre farver i visse glasurer. Og påvirker også de andre farvende oxider. Man kan fx ikke nødvendigvis regne med at lidt hvid titan i en blå glasur gør den lyseblå.
Kobolt: Blå. Dyrt, men bruges i små mængder. Og er svært at undvære.
Mangan: Lige så billigt som jern, og giver også brunlige farver. Men helt anderledes kølige brune farver.
Kobber: Giver grøn. Nogle elsker farven, men jeg bryder mig ikke om den. Kan også give brune farver.
Der findes også mange andre oxider der kan bruges, men dem klarer man sig fint uden indtil man vil eksperimentere mere. Fx (klik)
Zirkon: Hvid. Det farvestof der normalt bruges til glasurer på håndvaske, mm, da det også gør glasuren mere hård.
Tin: hvid, meget dyrt.
Krom: Grønt. Kan bruges til grønne glasurer i stedet for kobber. Men er også berømt for at kunne give pink glasurer sammen med Tin.
Tre simple opskrifter på glasurer til stentøj
Disse tre glasurer viser lidt om hvad man kan ændre på glasuropskrifter.
Blågrøn med prikker
| Feldspat | 40 % |
| Kridt | 40 % |
| Kaolin | 20 % |
| . | |
| . | |
| Kobber-oxyd | 2 % |
Et godt eksempel på en simpel glasur med kun tre råvarer.
Flere af mine glasurer består kun af disse tre råvarer.
Kopper gør at den bliver grøn. Men prøv også med andre oxider. Fx.
0,5 % Coboltoxyd, eller
2 % Jernoxyd
Midnatsblå
| Feldspat | 44 % |
| Kvarts | 22 % |
| Kridt | 17 % |
| Kaolin | 9 % |
| Pibeler | 8 % |
| Kobolt-oxyd | 0,5 % |
I forhold til den blågrønne, er der sket to ændringer i grundglasuren
Halvdelen af kaolinen er erstattet med pibeler. Det gør den nemmere at pensle og gør glasuren mere robust.
Der er tilsat kvarts. Det gør den færdige glasur mere stabil og hård.
Man behøver ikke både kaolin og pibeler for at prøve opskriften, men kan erstatte den ene med den anden. Det vil ikke give helt den samme glasur, men den vil ligne meget.
Men den vil også være anderledes at komme på.
Den er blå pga kobolt. Men prøv evt andre oxider
Sort rødler
| Rødler | 55 % |
| Feldspat | 30 % |
| Kridt | 15 % |
| . | |
| . | |
| Kobolt-oxyd | 1 % |
Her er en glasur baseret på rødler.
Rødler kan man opfatte som en blanding af pibeler og feldspat, men med en masse jern i.
Jern og kobolt giver i de rette mængder en sort glasur.
Glasuren vil også kunne laves uden rødler, men med pibeler. Men i så fald skal der tilsættes jern. Og måske andre stoffer for at få de rette egenskaber ved glasuren
Læs mere om hjemmelavede glasurer
Om hvad der egentligt er i de enkelte råvarer: 4 stofgrupper i glasuren
Om hvilke egenskaber ved glasuren man kan påvirke, Fra pensling til mathed: Keramiske glasurers basale egenskaber.
6 svar til “Lav dine egne glasurer”
-
Hejsa.
Vi er et par stykker i Odense, som er interesseret i et kursus i glasurforståelse og fremstilling. Kunne det lade sig gøre? Og måske endda i Odense?-
Ja naturligvis. Og undskyld det sene svar.
Og også gerne i Odense.
Hvad vil I have ud af det? Lad os skrive om det. JEg kan vist ikke sende en mail til dig, men skriv gerne til min mail.
glasur@erikbreum.dk eller erikbreum@gmail.com
-
-
Kære Erik,
Tak for at du deler ud af dine erfaringer med keramik og fremstilling af egne glasurer. Det er meget inspirerende, og nu vil jeg kaste mig ud i det 🙂
Ved du hvordan det forholder sig med regler om fødevaresikkerhed, hvis man har lavet sin egen glasur, og bruger den i f.eks. kopper, som man vil sælge? Skal alle glasurer testes, eller er det kun hvis man tilsætter specielle stoffer/mineraler?Mange hilsner
Stine-
Tak for rosen. Det er jo det der får en til at skrive.
Fødevaresikkerhed er en stor ting, og mange ting påvirker det. Både glasurens indhold, brændingen, leret og mange andre ting.
Det er måske nok nemmere at sige hvilke ting der kan gøre den fødevareUsikker.
Giftige ting i glasuren, såsom bly og kadmium. De er heldigvis forbudte. Men andre ting kan være mindre giftige.
Temperaturen. Glasuren skal være smeltet helt ud.
Overfladen. Matte eller krakelerede glasurer samt krystalglasurer er mere tilbøjelige til at lække ting, eller fødevarer kan gemme sig i sprækkerne.Så som du kan se kan man ikke garantere at en glasur er fødevaresikker. Det aghænger også af brændingen
-
-
Jeg vil begynde at prøve at lave mine egne glasurer og vil starte med blågrøn med prikker. Du skriver der skal bruges feldspat. Men jeg er i tvivl om hvilken jeg skal købe. På Silicas hjemmeside har de noget der hedder
feldspat soda/nateonfeldspat og en der hedder
Feldspat Potash / Kalifeldspat.
Så er i tvivl om hvilken jeg skal bruge. Håber du kan kan hjælpe med et svar.
Mvh
Mette-
Ja der findes mange slags feldspat, men for en der begynder på sine glasurer er der ikke den store forskel på dem.
Så det betyder ikke meget om det er en feldspat med natrium, kalium eller en blanding. Når man bliver mere erfaren er der mindre forskelle mellem dem, men for en begynder spiller det ingen rolle
-
Skriv et svar