Mange tænker nok at det vigtigste ved en glasur er hvordan ser ud når den er færdig. Hvilken farve den har og om den er mat eller blank.
Men nok også på hvilken temperatur den smelter ved. Altså en egenskab den har under brændingen.
Hvis man begynder at pensle en dyppeglasur og en penselglasur, opdager man også hurtigt at der er egenskaber der er vigtige før brændingen. Ikke alle glasurer egner sig som penselglasur

Her vil jeg gennemgå nogle af de basale egenskaber som glasurer har. Men ikke alle. For der er virkeligt mange forhold man kan ændre.
Jeg vil heller ikke gå i dybden med hvilke råvarer og stoffer der påvirker hvad, men komme med basale eksempler.
Det skal altså give et overblik over mulighederne og et grundlæggende indblik i hvordan det an gøres.

Jeg vil inddele egenskaberne efter hvornår de er vigtige. Her er en liste over det. Det kan virke som mange punkter, men de fleste er ret nemme at gå til.

De enkelte punkter står der mere om på resten af siden. I det mindste dem jeg har nået at skrive om (fed skrift). Og der vil også komme billeder på.

1. Før brændingen
   • Opbevaring (bundfældning)
   • Påføring (penselglasur)
   • Vandindhold – tykkelse af glasuren
   • Håndterbarhed på den ubrændte skærv
   • fed-mager (afskalning)
2. Under brændingen
   • Temperatur. smeltepunkt
   • Temperatur. interval
   • Tykkelse af glasuren
   • Flydeevne
   • Udvidelse (krakelering, afskalning)
3. Den færdige glasur
   • Farve
   • Transparens
   • Mat-glans

Før brændingen

Opbevaring, bundfældning, oprøring, pensling, håndtering.

Ler gør en masse godt for en glasurs egenskaber før brændingen. Men der er også ulemper.
De to egenskaber bundfældning og pensling hænger sammen. En penselglasur bundfalder ikke så nemt, og en glasur der bundfælder hårdt, vil normalt også være svær at pensle. Løsningerne er derfor til en vis grad det samme

Bundfældning af glasuren

Der er meget forskel på om glasurer bundfælder hårdt, og om de er nemme at røre op. Det skyldes at de forskellige råvarer har forskellig tendens til at bundfælde. Og så er der ting man kan tilsætte for at forhindre det, eller i det mindste gøre det nemmere at røre det op igen.

For at tage råvarerne først.
Ler gør at det bundfælder mindre, og er nemmere at røre op. Den rå glasur kommer til at minde mere om begitning (flydende ler) end om en færdig glasur.
Så ved at erstatte lidt kaolin med fx pibeler kan man forbedre det. Men det ændrer dog også andre ting, så lav en prøve først.
Gerstley Borate (GB) hjælper også mod bundfældning, ved at det får glasuren til at gelere. Noget der dog forsvinder når den røres op. Det er et mineral der ikke er blandt de basale indkøb jeg har nævnt her. Det indeholder en del bor.

På glazy.com kan man se at der er tilsat bentonit til rigtigt mange glasurer. Det er en enormt fint plastisk ler, der ofte tilsættes i 2% for at forhindre hård bundfældning. Det skal tilsættes den tørre glasur, da det ellers klumper.

Påføring, penselglasurer

ting i glasuren der gør den nem at pensle

Ler og gerstley borate giver glasurer der er ikke bundfælder så meget, giver også glasurer der er nemme at pensle. Af samme årsager som det mindsker bundfældning.

Tilsætning til glasuren for at lave en penselglasur

Der er mange råd til hvad man kan tilsætte for at gøre en glasur til en penselglasur. Jeg vil kun nævne en ting. Det er billigt og nemt og fungerer virkeligt godt.
Det er tilsætning af CMC-tapetklister. Det blandes med vand som man kan have stående i en flaske og så tilsætte sine glasurer. Enten kan det tilsættes en hel bøtte glasur eller man kan tilsætte et par dråber i en skål til en sjat glasur.

Håndtering af den tørre glasur

Når først glasuren er påført, opfører de sig også ret forskelligt.
Nugle er umulige at gnide hullerne ud på. Andre er meget sårbare overfor berøring osv..
Også her gør leren en masse godt. Meget ler giver et lag der minder lidt om en begitning, og derfor er nemt at håndtere.

Glasurer med meget ler

Men har ler let ikke nogen dårlige egenskaber? Åh, jo
Dels er det en meget variabel størrelse når man køber det. Man kan ikke regne med at indholdet i den ene pose er helt det samme som i den næste.
Og så trækker det sig sammen, dvs at det kan give krakeleringer i glasuren allerede medens det tørrer.
Men det er til gengæld nemt at påføre inden forglødningen som en begitning. Ved forglødningen, første brænding, vil det blive vandfast ligesom skæven selv. Så kan man nemt lægge en anden glasur ovenpå eller ved siden af efter forglødningen.

Glasering på rå ler – uden forglødning

Glasurer med meget ler i, opfører sig meget som en begitning, når man påfører den. Derfor kan de også nemt påføres den rå skærv inden forglødningen.
Det kan spare en brænding, men sparer nok ikke energi i sidste ende, da man ikke kan fylde ovnen så meget.
Vigtigere er at man kan komme en glasur oven på en anden uden at den underste opløses af den nye glasur. Den første “begitte-glasur” er jo brændt fast, og suger vandet som en skærv.